Fantastisk styrkeløft debut af Marie-Louise Kalmeyer
Marie-Louise Kalmeyer på kun 14 år havde et brag af en debut.
Hun startede sikkert ud i squat med et løft på 95 kg. Vægten blev øget til 105 kg hvilket også blev klaret i sikker stil. Løftet var en Dansk Sub-junior rekord (14-18år) Der blev også forsøgt på 107,5 kg på dagen men det var desværre lige i overkanten.
I bænkpres blev der ligeledes åbnet sikkert med 45 kg. Vægten blev øget til 50 kg som ligeledes flot blev løftet. Til sidste forsøget skille der forsøges på 52,5 kg hvilket. Det lykkedes også for den unge pige der med dette løft satte rekord i bænkpres.
I dødløft blev der åbnet på meget lette 110 kg. vægten blev øget til 120 kg som også let blev trukket og en dansk rekord dødløft var en realitet. Der blev forsøgt på 132,5 kg til sidste forsøg for at rykke en placering i totalen men grebet smuttede i den ene hånd. Totalen på 277,5 kg var en total rekord og placerede den unge løfter på en 6 plads i 72 kg klassen.
Mia Thim havde en super debut i styrkeløft ved TSK Cup
Mia Thim Kastrup havde sin debut i klassisk styrkeløft i 72 kg klassen og den 19-årige juniorløfter imponerede ved at få alle sine forsøg godkendte.
Hun åbnede sikkert i squat med 90 kg som let blev løftet og godkendt med alle dommerstemmerne. Der blev øget til 100 kg til 2.forsøget og også dette løft blev sikkert eksekveret. Til sidste forsøget skulle der prøves kræfter med 107,5 kg og også her vandt Mia over vægten.
Der blev også gjort kort proces i bænkpres hvor serien 52,5 – 57,5 – 60 kg blev løftet og det var reelt kun de 60 kg der gav lidt modstand.
I dødløft blev der åbnet meget let på 105 kg. Der blev derfor øget til 115 kg der blev et godt sikkert løft. Der skulle derfor prøves kræfter med 120 kg til sidste forsøg og efter en god fight vinder Mia over vægten. Total bliver det til 287,5 kg og en flot 5 plads i den stærke klasse.
Louise Kildegaard sætter 4 personlige rekorder ved TSK Cup
Det blev en super dag på kontoret for Louise der havde et brag af et stævne i 72 kg klassen i styrkeløft. Hun åbnede sikkert i squat på 135 kg som let blev løftet og godkendt med alle dommerstemmer. Der blev øget til 142,5 kg som også let blev løftet og godkendt, løftet var en personlig rekord med 2,5 kg. Der var dog mere saft i Louise der også løfter hendes 3 forsøg på 150 kg. Løftet er ligeledes godkendt med alle dommerstemmer og således en samlet ny pr på 10 kg i squat.
I bænkpres blev der åbnet på 72 kg som ikke fik verdens bedste bane men heldigvis godkendes løftet. Der bliver øget til 75 kg men desværre mislykkes forsøget. Det bliver dog meget bedre i sidste forsøg hvor de 75 kg flyver op og godkendes med alle dommerstemmer. Løftet er ny personlig rekord med 2,5kg.
Således blev det tid til dødløft hvor der åbnet meget let på 145 kg. Der bliver øget til 155 kg til andet forsøg og et fint godt løft godkendes med alle dommerstemmerne. Der øges derfor til 162,5 kg hvilet er ny personlig rekord med 10 kg. Det var da også maks på dagen og løftet godkendes 3-0 Totalen på 387,5 kg var en personlig rekord på 22,5kg og udløste en sølvmedalje i vægtklassen.
Stor VM præstation af Eva Buxbom
Halmstad, Sverige afviklede de åbne Verdensmesterskaberne i styrkløft for seniorer på et særdeles flot niveau. Her viste Eva Buxbom viste at alder ikke er nogen hindring for at præstere på højeste niveau.
Veteranen fra Horsens imponerede ved at ende på en samlet 9.ende plads og overgik flot hendes forhåndsnominering der ville placere hende på en 12 plads i 57 kg klassen.
Eva Buxbom vejede let og sikkert ind i vægtklassen på
55,95 kg og var dermed et helt kg fra den øvre vægtklasse. Hun sikkert på 160 kg i squat og selve løftet sad lige i skabet og blev godkendt med alle dommerstemmerne. Der blev øget til 167,5 kg til 2.forsøg hvilket var
det maksimale på dagen. Løftet blev godkendt med dommerstemmerne 2-1 og Eva afstod fra hende sidste forsøg.
I bænkpres åbnede Eva sikkert på 85 kg. Vægten blev let og flot løftet og godkendt med
alle dommerstemmerne. Vægten blev øget til 90 kg, hvilket var en vægt som Eva ikke havde fået notet godkendt i flere år. Løftet blev ikke det pæneste men det blev dog godkendt med dommerstemmerne 2-1. Vægten
blev øget til 92,5 kg til sidste forsøg og Eva løfter vægten men dommerne mener hun løfter bagdelen fra bænken og underkender løftet.
I dødløft blev der åbnet konservativt på
167,5 kg som blev løftet i fin stil og godkendt med alle dommerstemmerne. Der blev øget til 175 kg til 2.forsøget og igen løfter Eva vægten til alle dommers tilfredshed. Det er en usandsynlig tæt dyst i forhold til disciplinmedaljerne
i dødløft men det ender med at Eva skal forsøge sig på hele 185 kg hvilket ville være en ny Europarekord i master 1. Desværre er vægten for tung denne gang.
Totalen bliver på 432,5kg og dette
udløser en 9 plads i det skrappe felt. Verdensmester blev Sri Hartati fra Indonesien med en verdensrekord på 565 kg i totalen og hun satte undervejs ny verdensrekord i squat med et løft på 225 kg. Sølvvinderen blev russiske
Anna Ryzhkova med 550 kg total. Bronzen gik til hendes landsmand Victoria Karlysheva med 525 kg total. Der blev undervejs også sat en ny verdensrekord i bænkpres af Erica Bueno fra Brasilien med et løft på vanvittige 153 kg.
Team Buxbom viste storform ved DM i klassisk bænk
Eva Buxbom stillede til start i 57 kg klassen for master 1 og viste atter engang at man godt kan have fremgang selv om man snart bliver master 2 løfter. Der er blevet arbejdes med en anden tilgang til træningen både hvad angår det tekniske og med valg af træningsmængde. Eva klarede indvejningen i første hug og blev noteret for 56,68 kg. Opvarmningen blev klaret med god hjælp fra teamets yngste udøver Marie-Louise og således kunne plateauet indtages. Eva åbner meget let på 65 kg som bliver blæst op og godkendt med alle dommerstemmer. Der bliver derfor bestil 71 kg, dansk master 1 rekord, til 2. forsøg. Vægten bliver løftet jævnt og flot og løftet bliver igen godkendt med alle dommerstemmerne. I bedste Bubka stil bliver der kun øget med 0,5kg til sidste forsøg. Kramper vanskeliggør i midlertidig et opspænd. Eva bruger klogt hele minuttet og efter 3 forsøg lykkedes det at få indtaget en god start position. De 71,5 kg løftes igen solidt og flot og dermed atter en dansk rekord og et dansk mesterskab til samlingen sikret.
Lasse Justesen vejede ind 105 kg klassen for sub-junior med et 3 ciffer tal på 100,18 kg her kun en uge efter hans fantastisk NM. Der var dog ingen træthed at spore og han åbner urimelig let på 115 kg hvilket nærmest må betegnes som opvarmning med dommere på. Der bliver således bestilt 122,5 kg til 2. forsøget og igen blæser den unge klægt vægten op til dommernes fulde tilfredshed og der kvitteres med 3 af de hvide. Således godt tanket med selvtillid er det til tid til et pr-forsøg og der skal prøves kræfter med 127,5 kg. Lasse viser igen og det kun går en vej med bænken for tiden nemlig fremad og den nye rekord sikres på fornemmeste vis med overskud til lidt mere. De 127,5 kg udløste en flot sølvmedalje.
Marc Møgelbjerg var blev affedtet så meget, at vægten havde sneget sig ned på 82,72 kg siden JM i klassisk 3 kamp, at han kunne deltage i 83 kg klassen for master 1. Der var på forhånd lagt op til en god dyst i kampen om det danske mesterskab mod rivalen fra øen. Marc åbnede på 145 kg, hvilket virkelig ikke var kønt men op det kom det, men det er nok også det pæneste man kan sige om det. Der blev øget til 150 kg til 2. forsøget og dette løft blev eksekveret noget mere gelinde og i betydelig bedre stil. Der skulle løftes 155 kg i sidste forsøg og lad det være sagt med det samme det blev et af de længste bænkpres i mands minde. Der blev brugt 3 sekunder på at rette venstre arm ud og 5 sekunder på at kigge så meget på højre arm at denne fulgte med. Imponerende nok var det inden for de tekniske regler og løftet godkendes med dommerstemmerne 2-1. Marc kan således atter engang kalde sig Danmarksmester i bænkpres.
Lasse Justesen blev nordisk mester
Ved de Nordiske mesterskaber der blev afviklet på Akureyri, Island var der flot international debut til Lasse Justesen i 105 kg klassen for subjunior. Lasse løftede 520 kg satte ny pr i totalen med 20 kg og det blev til et nordisk
mesterskab med 8 ud af 9 godkendte løft.
Der blev vejet let ind på 99,90 kg og han åbnede på 167,5 kg i squat, hvilket let blev løftet. Der blev øget til 175 kg til 2. forsøget hvilket var en ny personlig
rekord med 2,5kg siden de jyske mesterskaber. Til sidste forsøg blev der forsøgt 180 kg men det var desværre lige i overkanten denne gang. I bænkpres blev alle 3 løft godkendte og med de 125 kg i sidste forsøg var der
også her en ny personlig rekord på 2,5 kg siden JM. I dødløft, hvor Lasse for nyligt har skiftet til sumo teknik var der også massiv fremgang. Her blev alle forsøg også godkendte om med 220 kg som bedste løft
var det hele 25 kg pr i denne teknik siden JM.
Super godt gået af Lasse der velfortjent kan nyde titlen som nordisk mester.
Marc Møgelbjerg vinder bronze i bænkpres ved JM
Marc Møgelbjerg havde nydt godt af sommerens mange varme sommeraftener og trods alle grill forbud var det lykkedes ham at mønstre en ikke ubetydelig kampvægt på 87,54 kg hvilket sendte ham på nye eventyr i 93 kg klassen. Med lidt held i sprøjten kunne der forsøges på en dansk rekord i bænkpres. Der blev kørt konservativt i squat og startet meget let på 160kg. Efterfølgende blev der øget til 170 kg hvilket må betegnes som værende sidste opvarmning inden et normalt stævne. Til sidste forsøg blev startvægten på de 180 kg løftet og godkendte. Således var det tid til bænkpres og træningen imod stævnet havde vis gode takter så forventningerne var derefter. Der blev åbnet sikkert på 152,5kg som ikke voldte de store problemer. Således skulle der forsøges på 157,5 kg, løftet ville være en tangering af alle tiders bedste 3kamps bænkpres tilbage fra 2006, og Marc får sat alle sejl til og får vægten trykket op og godkendt. Således var vejen banet for at forsøge sig på 162,5kg hvilket ville være en ny dansk m1 rekord, desværre bliver vægten lige lidt for tung på dagen men mon ikke den er der næste gang. 2.forsøget var dog nok til disciplin bronze. Så var der kun dødløft tilbage og igen blev det til en hyggeserie med 170-190-200 kg. Dette udløste en total på 537,5 kg hvilket var nok til en 6.plads i den 15 mand store vægtklassen. Marc skal dog snart i aktion igen idet han stiller til start ved DM i klassisk bænkpres d.29.september.
Flot Klassisk debut til Louise Kildegaard
Louise Kildegaard havde i 72 kg klassen et ganske godt JM Klassik hvor det blev til en flot 4.plads i det vægtklassen der havde 7 deltagere med en total på 305kg. Hun var dog på lidt usikker grund idet dette var hendes første klassisk stævne og langt fra det udstyr hun jo helst vil konkurrere i. Det var egentligt meningen hun skulle have deltaget i JM i styrkeløft men en ”vi elsker 90erne” oplevelse forhindrede dette. Hun lagde sikkert ud med et squat på 92,5kg som imponerede dommerne så meget at de alle trykkede på den hvide lampe. Der blev således øget til 100kg som også blev løftet og godkendt. Til sidste forsøg blev 105kg bestilt og også her lykkedes det Louise at mase vægten op til 3 hvide lamper. Alle løftene var i sagens natur personlige rekorder og den klassiske squat, har flyttet sig en del op så der er forhåbninger om at det samme vil ske til det næste udstyrsstævne. I bænkpres åbnes der meget let på 60kg der blæses op og løftet godkendes naturligvis med alle dommerstemmerne. Der bliver bestilt 65kg men af uvisse årsager vil vægten kun ned til brystet og ikke op!!!!!!! Således skulle der dødløftes og testes hvad det nylige stilskifte til sumo ville kunne give. Der blev åbnet sikkert og let på 125kg som let blev løftet og godkendt. Vægten blev øget med 10 kg til 135kg og igen løftes vægten til dommernes tilfredshed. Til sidste forsøg kom der 140kg på stangen og her måtte der kæmpes lidt men vægten bliver trukket og godkendes med alle dommerstemmerne. Louise kan således nyde en velfortjent uges fri leg inden træningen mod TSK sættes i gang.
Jørgen Rasmussen sætter personlig rekord ved JM bænkpres
Lasse Justesen viste god form ved JM i styrkeløft
Den unge knægt deltog, i 105 kg klassen til de jyske mesterskaber, som en del af forberedelserne til de Nordiske mesterskaber. Træningen er gået godt og Lassen fik alle sine squat godkendte. Han åbnede let på 155kg og øgningen til 165 kg, hvilket var en tangering af personlig bedste, i 2.førsøg voldte heller ingen problemer. Til sidste forsøg blev 172,5kg løftet og dette var en personlig rekord med 7,5kg og reelt den eneste vægt der gav lidt modstand. I bænkpres imponerede den unge løfter igen med at blæse alle vægte op og med 122,5 kg som bedste notering var der også her ny personlig rekord med hele 10 kg side DM i april. I dødløft har Lasse skiftet den konventionelle teknik ud med sumo for ganske nylig og derfor var fokus kun på tekniske flotte løft og dagen bedste løft blev på 195 kg. Med en total på 490 kg kunne Lasse Justesen indtage en flot bronzemedalje ved stævnet og tanke godt med selvtillid her inden NM
Jørgen Rasmussen sluttede på en overraskende 5 plads ved EM Master i styrkeløft
Jørgen deltog 105 kg klassen master 1 og vejede let ind på 103,32kg opvarmningen gik godt og alt føltes let og godt, og sidste opvarmning på 205 kg kom tæt på vandret. Der blev åbnet på 225kg, men det var åbenbart ikke den samme mand, der var under stangen på plateauet, som ham der varmede op. Der var ikke kontrol over udgangen, og han var ved at vælte flere gange. Det lykkes dog, at få startsignal for blot at få løftet underkendt med dommerstemmerne 2-1, grundet manglende dybde. Nå på den igen, atter en dårlig udgang, men det lykkedes dog at tilfredsstille 2 af dommerne, og løftet blev godkendt. Han var dog en presset mand, idet der kun var 7 løftere i runden, og bindene til 2.forsøget var kommet på i rigtig god tid. De ville heller ikke rigtig af igen, så han mistede kontakten til venstre ben, der nu havde være pakket ind i mere end 3 minutter. Heldigvis var der jo et forsøg mere, så på med et nyt par knæbind med det samme. Der var blevet bestilt 235 kg til sidste forsøget, desværre mente skærmene, at jeg skulle på 225 kg igen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Efter en dialog med overdommerne fik han lov til at sætte løftet i gang med de korrekt monterede 235 kg med et nu fuldstændig dødt venstre ben. Der blev bøjet det, der føltes muligt, men ikke noget der imponerede de flotte ældre herrer i slips, der kvitterer med 3 røde lamper på manglende dybde.
I bænken kørte opvarmningen ganske udmærket, dog kommer sidste løft på 155 kg lettere til brystet end ønsket. Det er dog ikke værre, end at der er håb for startvægten. Der åbnes på 160 kg, som trykkes overkommeligt og godkendes 3-0. Det var så meningen, at der skulle 167,5 kg på stangen, men de mange gamle øre og øjne fik det på mystisk vis til 162,5 kg. Der var således ikke andet at gøre end at forsøge sig på denne lidt underlige vægt. På mystisk vis blev det udfordrende nok, men det lykkedes at snige den hjem med dommerstemmerne 2-1. Til sidste forsøg kom de 167,5kg på stangen. Let var den ikke, men op kom den. Løftet blev godkendt med dommerstemmerne 2-1, og således gik det til at alle bænkpres blev godkendte.
Således var det tid til dødløft, en
øvelse han ”virkelig” elsker. Det gik dog fint med at hive åbneren hjem på de 205 kg. Andet forsøget på 217,5 kg blev ligeledes godkendt efter en god fight. Sidste forsøg på 225 kg ville ikke med hele
vejen. Totalen på de 610 kg var ikke karrierens bedste, men det var placeringen i totalen derimod. Det blev til en 5.plads, grundet andre løftere var mere uheldige, hvilket han ikke kunne være andet end tilfreds med.
Eva Buxbom Europamester for 9.ende gang i træk
Pilsen, Tjekkiet. Eva Buxbom sikrede sig sin 9ende EM-titel på stribe da hun satte konkurrenterne til vægs med hele 60 kg luft til nærmeste konkurrenter.
Den forsvarende Europamester i styrkeløft stillede til start i 57
kg klassen og vejede let på 56,01kg, Eva åbnede sikkert og let i squat på 157,5kg og løftet godkendes med alle dommerstemmer. Der øges efter planen på 167,5kg og igen udføre Eva et flot løft der ligeledes
godkendes med alle dommerstemmerne. Der var så meget overskud i løftet der bestilles 175kg, hvilket er en vægt Eva længe har drømt om at kunne løfte, hele 3 røde skiver. De skulle viser sig ikke at være noget
problem og vægten synes ikke meget tungere end åbningsvægten og dommerne kvittere igen med 3 hvide lamper.
De 175kg udløste ud over disciplin guld også både en dansk senior rekord samt en nordisk master 1 rekord.
Sølvet gik til Heidi Solberg Ottesen fra Norge der løftede 150 kg. Bronzen tog franske Veronique Descours sig af med et løft på 137,5kg.
Således med 9 hvide lamper i bagagen skulle der bænkes.
Eva åbner
sikkert på 80 kg, og dommerne kvitterer med 3 hvide lamper. Vægten øges til 85 kg som bliver eksekveret noget bedre og igen godkendt af alle dommerne. For at samle til totalen bestilles der 87,5kg, en vægt som Eva ikke har prøvet
siden 2016 grundet bøvl med skulderen, og igen et godt og godkendt løft. Vægten udløser disciplin sølv idet franskmanden tog sig af guldet med et løft på 90 kg. Bronzen gik til Norge med 82,5kg
Med nu 18
hvide lamper og 6 godkendte forsøg skulle der dødløftes.
Eva åbnede sikkert og let på 167,5kg som dommerne godkendte med alle dommerstemmerne. Eva havde på forhånd en drøm om at kvalificere sig til
VM åben, som afvikles i Sverige til november, og til det formål skulle der samles en total på minimum 440kg. Derfor blev 2. forsøget på 177,5kg valgt, det skulle vise sig at være et godt valg idet vægten blev trukket
i fin stil. En meget glad og jublende Eva dansede efterfølgende ned af platformen. Til sidste forsøg skulle 180 kg forsøges og igen et godt løft af Eva der vrider det sidste ud af kroppen for i dag og topper totalen med 2,5kg. Sølvet
i disciplinen gik til franske Veronique Descours med et løft på 155 kg og bronzen tog norske Heidi Solberg Ottesen sig af med et løft på 150kg.
Totalen blev på 442,5kg i 57 kg klassen og for første gang internationalt
lykkedes de at få 9 løft ud af 9 godkendte og 27 hvide lamper. Der var 60 kg luft i totalen ned til de nærmeste konkurrenter og mon ikke de glæder sig over at slippe for Eva næste år når hun bliver master 2 løfter.
Sølvet i totalen med 382,5kg vandt franskmanden Veronique Descours grundet lettere kropsvægt over norske Heidi Solberg Ottesen der med samme total måtte se sig henvist til bronzen. Der blev også knebet en lille tåre da ”der
er et yndigt land” blev spillet og dannebrog strøg til tops.
Med 520,57 wilks point blev Eva stævnet bedste master 1 løfter og kan ligeledes slæbe en flot pokal med hjem til samlingen.
Fantastisk debut af Louise Kildegaard Madsen
Louise Kildegaard Madsen havde massive mængder sommerfugle i maven hvilket er meget naturligt når man nu er debutant og så ovenikøbet stiller til start i udstyr.
Hun havde dog igen grund til bekymring idet træningen
op imod havde vist gode takter og masser af overskud. Louise vejede sikkert ind på 70,38 kg og kunne derefter med assistance fra Eva ifører sig squatdragten som nok sad pænt til i sommervarmen.
Opvarmningen kører som planlagt
og derfor fastholdes startvægten. Louise åbner sikkert på 127,5 kg som bliver lidt følt ned da udstyret nok er lige stramt nok til denne vægt men det lykkedes dog at få popoen under vandret. Der bestilles 135 kg til 2.
forsøgt og igen lidt svært at helt ramme den rigtige bane men heldigvis intet problem at trykke vægten der godkendes med alle dommerstemmerne. Der øges til 140 kg til sidste forsøg og det bliver det bedste squat jeg til dato
har set Louise udfører. Med dette brag af et 3. forsøgt er der hele 9 hvide lamper på kontoen i squat hvilket i sig selv er imponerende for en udstyrsdebutant.
Det var dog ikke helt slut med sommerfuglene idet bænkpres i trøje godt kan drille lidt. De flyver dog bort efter den lette åbner på 70 kg som bliver godkendt 3-0. Der bestilles 72,5 kg til 2. forsøget som igen løftes i fin stil og godkendes 3-0. Så skulle der forsøget på 75 kg til sidste forsøg men der fumles lidt med nedtagningen og løftes misses desværre. Mon dog ikke den let løftes næste gang.
Så skulle der dødløftes og den dejlige danske sommervarme betød at Eva igen måtte kæmpe med at stoppe Louises popo i en dragt. Det lykkedes dog heldigvis. Der åbnes sikkert på 135 kg som er en ren luft og løftet godkendes 3-0. Der øges til 145 kg og igen et sikkert godt løft at Louise der belønnes med 3 hvide lamper. Til sidste forsøget skal der prøves kræfter med 152,5 kg igen vise Louise hvordan den skal trækkes og løftet godkendes 3-0. Total blev det til 365 kg og en 3 plads i 72 kg klassen.
En fantastisk debut af Louise der med 24 hvide lamper og 8 løft ud af 9 godkendt ikke kan være andet end super tilfreds. Velfortjent succes til hendes der virkelig har hængt i med træningen idet de lange pas godt kan trække tænder ud. Således er der nu en uges fri leg inden grundetræningen mod efterårets konkurrencer begynder.
Guld til Martin Tryk
Martin Tryk var flyvende ved dette års Aask Open og så sig ikke tilbage. Med lette 108,58 kg var han knap nok i 120 kg klassen men det skulle ikke forhindre ham i at præstere godt.
Han åbnede i squat med 185 kg som let blev løftet og godkendt med alle 3 dommer stemmer. Vi øgede derfor som planlagt til 195 kg som var mindst lige så let og flot. Til sidste forsøg blev der bestilt 205 kg, dette var den eneste vægt der reelt gav lidt modstand men Martin løfter den alligevel flot. Godkendt 3-0 og massiv pr i squat og så endda kun med knæbind! Mon ikke han snart skal prøve en squatdragt.
Således klar til paradedisciplinen bænkpres som åbnes med 217,5 kg men desværre bliver løftet misset nok mest fordi trøjen er sat lidt for aggressivt. Der justeres lidt på sagerne og således blæses vægten op i 2. forsøget og godkendes 3-0. Vi øges derfor til 225 kg hvilket ville være ny personlig rekord for Martin. Igen et godt løft der dog skal arbejdes på men Tryk trykker vægten op og løftet godkendes med alle dommerstemmer.
Nu skulle der dødløftes og forventningerne til denne disciplin var skyhøje idet træningen op imod dette stævne har været helt fantastisk hvor der virkelig er blevet rykket grænser. Martin, som løftede klassisk i denne disciplin, åbner legende let på 225 kg som kun kan betegnes som opvarmning med dommere på og naturligvis godkendt med alle dommerstemmer. Der øges til 240 kg hvilket heller ikke volder nogle problemer og løftet blev ligeledes godkendt 3-0. Således kunne forsøget på de magiske 250 kg sættes i gang. Martin trækket vægten som endelig giver lidt modstand men desværre vælger dommerne at underkende løftet med dommerstemmerne 2-1 angiveligt grundet lårsupport, hvilket nok var lige frisk nok dømt.
Det ændre dog ikke ved at Martin havde et kanon godt stævnet hvor der virkelig blev flyttet grænser og han kunne således smykke sig med en flot guldmedalje som vinder af 120 kg klassen og endvidere snuppe pokalen som 3. bedste løfter på wilks point.
EM-bronze og ny dansk rekord til Eva Buxbom
Europamesterskaberne i styrkløft for seniorer der blev afholdt i Pilsen Tjekkiet, viste Eva Buxbom at alder ikke er nogen hindring for at præstere på højeste niveau og imponerede ved at sætte en ny dansk senior rekord i squat med 172,5kg i 57 kg klassen.
Eva åbnede på 157,5 kg i squat og selve løftet sad lige i skabet og blev godkendt med alle dommerstemmerne. Der blev øget til 167,5 kg til 2.forsøg og igen et let løft af Eva men desværre underkendt med dommerstemmerne 2-1 på manglende dybde. Da løftet var let blev der øget til 172,5 kg, en vægt Eva aldrig havde prøvet før. Igen et relativt let løft og godkendt med alle dommerstemmerne. Løftet var således både en dansk seniorrekord samt en Nordisk master 1 rekord i squat.
I bænkpres åbnede Eva sikkert på 77,5 kg. Vægten blev let og flot løftet dog fandt en sidedommer en blå markering frem som ingen mennesker forstod. Løftet blev dog heldigvis godkendt. Der blev øget til 82,5 kg og løftet var en tro kopi af det foregående og led samme skæbne. Der prøves på 85 kg i sidste forsøg og igen lykkedes det Eva at få løftet godkendt.
I dødløft blev der åbnet konservativt på 167,5 kg som let blev løftet og godkendt. Overdommeren valgte dog at give en rød markering angiveligt grundet manglende udretning af skulderne. Det er en usandsynlig tæt dyst i forhold til disciplinmedaljen så det er med at holde hovedet koldt. Der blev bestilt 175 kg hvilket senere skulle vise sig at være rigtig klogt. Eva løfter vægten i god stil og løftet godkendes med alle dommerstemmerne. Det eneste tal der giver mening at forsøge sig på er 182,5 kg så det bliver bestilt. Tallet er medvirkende til at andre løftere skal højere op end de måske havde planlagt. Eva giver vægten kamp til stregen men vægten er stærkest dag. Kun den russiske Europamester formår at løfte sit 3. forsøg. Evas 2. forsøg på de 175 kg udløser en bronzemedalje i dødløft vundet på 30 gram lettere kropsvægt over Ellie Steel fra England. Totalen bliver på 432,5kg og en 8 plads.
Guld til Lasse og Marc
Team Buxbom havde 2 løftere i aktion ved weekendens Jørgen Krog Cup i klassisk bænkpres. Begge løftere er i gang med grundtræning og har således taget stævnet på dagsform. Marc Møgelbjerg sikrede sig i 83 kg klassen for master 1 en flot guldmedalje idet han fik alle sine 3 løft godkendt med 145 kg som bedste løft. Marc er for tiden i gang med at forbedre sin dødløft hvilket i de seneste uger har budt på personlige rekorder. Senest med 3 gentagelser på 195 kg.
Lasse Justesen teamets nye subjunior kid viste også god form idet han ligeledes stak af med en guldmedalje i 105 kg klassen. Lassen fik også alle sine løft godkendt og satte
ny personlig rekord med 2,5 kg idet han løftede 112,5 kg med et fint overskud. Således kan de to gæv gutter fortsætte deres grundtræning frem imod JM senere på året.
Silvan Popovic vinder sølv i squat og sætte 4 personlige rekorder
Silvan Popovic flyttede igen overliggeren ved DM i klassisk styrkeløft her ved på ganske imponerende vis at sætte ny personlig rekord med 10 kg i totalen siden DM i styrkeløft i marts måned.
Silvan deltog i den åbne klassen i 93 kg klassen, selv om han er master 1 løfter. Han fik alle sine squat godkendte og med 225 kg i 3. forsøg blev det til en imponerende sølvmedalje i disciplinen og ikke mindst en pr. med 5 kg. Formen var også god i bænkpres hvor det dog kun blev til 2 godkende løft idet man glemte signalerne på 2. forsøget. Men Silvan gjorde det godt igen ved at øge vægten alligevel til 3.forsøget og med et løft på 132,5 kg var der således også en ny pr i bænkpres denne gang med 2,5kg. I dødløft blev alle 3 løft hevet hjem og med 252,5 kg i sidste forsøg var der ligeledes ny personlig rekord hjemme med 2,5 kg. Det blev til en samlet 6.plads i senior klassen med 610 kg i totalen hvilket som tidligere nævnt var personlig rekord med 10 kg.
Stort tillykke til Silvan Popovic med det flotte resultat hvilket alene skyldes hans imponerende træningsflid.
DM guld til Marc Møgelbjerg
Marc Møgelbjerg skulle her meget kort efter EM deltage ved de danske mesterskaber i klassisk styrkeløft. Forventningerne var derfor af mere beskeden karakter i forhold til at vælte sig i personlige rekorder. Marc gjorde sig dog alligevel positiv bemærket ved at sætte en ny pr i squat med 2,5 kg. Den nye maks hedder således 192,5 kg hvilket var nok til disciplin guld i 83 kg klassen i master 1.
Der havde nok også været til en tangering af personlig rekord i bænkpres hvis der ikke var uenighed med dommerne omkring hvorvidt hælene var i gulvet eller ej. Marc fik derfor aldrig lov til at starte 3. forsøget og måtte således lade sig nøjes med de 147,5 kg han fik godkendt i 2. forsøget. Det var dog også nok til disciplin guld i bænkpres. I dødløft valgte Marc at være mere beskeden for at lade konkurrenterne komme til fadet og lod sig nøje med 207,5 kg hvilket udløste en 5.plads. Flinkheden betød således også at det blev til bronze i totalen.
Vi ønsker Marc tillykke med det flotte resultat og mon ikke der kommer mere dødløft i programmerne fremadrettet :-)
Marc Møgelbjerg Europamester i bænkpres
Marc Møgelbjerg viste stor international klasse ved det første EM Master som blev afvikles i Helsingborg, Sverige ved at snuppe EM guld i bænkpres i en hård 83 kg klasse.
Marc vejede sikkert ind på 82.00
kg ren i master 1 kategorien og har i peake fasen vist stort overskud så der var håb om et godt resultat. Der blev åbnet sikkert på 175 kg i squat der blev løftet med et stort overskud. Vægten blev øget til 185 kg
hvilket var en tangering af pr, også her blev vægten løftet i fin stil og godkendt. Der blev bestil 190 kg til sidste forsøget hvilket jo så var en pr på 5 kg. Og Marc levere varen og løftet bliver godkendt.
Så skulle der bænkpresses og Marc var på forhånd nomineret til en medalje men der var mange om buddet så der skulle levers på den helt store klinge. Der blev åbnet sikkert på 140 kg der let blev løftet.
Der blev bestilt 147,5 kg der ville kunne give et taktisk forspring på lettere kropsvægt, igen levere Marc varen og får løftet godkendt. Således kan 152,5 kg til sidste forsøget med lidt held udløse GULD i bænkpres.
Marc levere igen varen og får løftet godkendt og idet Franskmanden misser hans sidste forsøg på 155 kg er guldet en realitet.
Således var det tid til dødløft og der blev åbnet let og sikkert
på 195 kg. Vægten blev øget til 207,5 kg og igen et godt og godkendt løft. Til sidste forsøg blev vægten øget til 215 kg hvilket ville være en pr med 5 kg og igen viser Marc ar fliden i træningslokalet
har båret frugt og en ny pr er en realitet.
Totalen på 557,5 kg var en voldsom forbedring af hans personlig bedste på ikke mindre end 17,5 kg og udløste en 6.plads i totalen. Vi ønsker Marc et stort tillykke med
et velfortjent godt resultat og glæder os over den massive fremgang så sent i træningskarrieren.
Silvan Popovic smadrer alle sine rekorder ved DM-master i styrkeløft
Silvan Popovic har være rigtig flittig i træningslokalet og ved DM i styrkeløft som blev afholdt i Rødovre kom, så og sejrede han i 93 kg klassen for master 1. Vi har prøvet en del forskelligt af rent træningsmæssigt og det lader til at vi har fået knækket koden. Silvan der løftede klassisk var flyvende gennem hele konkurrencen og fik alle 9 løft godkendt, han endte med en ny pr i totalen med hele 32,5kg ikke dårligt når man har rundet de 41 og har mange års træning i bagagen.
I squat der åbnet let på 200 kg hvilket var ren opvarmning. Der blev øget til 212,5 kg hvilket stadigvæk var opvarmning. Så blev der bestilt 220 kg og igen et
let løft af Silvan der hermed har forbedret sin pr med 5 kg.
I bænkpres blev der åbnet sikkert og let på 120 kg. Der blev øget til 125 kg hvilket var en tangering af pr og igen let løftet af Silvan. Der blev
bestilt 130 kg til sidste forsøg og vægten blev igen løftet med overskud. Dermed var der også 5 kg pr at hente her i denne disciplin.
Så skulle der dødløftes og åbneren på 220 kg flyver op. Der
øges til 245 kg til 2. forsøget som også løftes med overskud. Således skal der prøves kræfter med milepælen 250 kg og igen en ny pr denne gang med 2,5kg.
Totalen bliver således på
runde 600 kg der som tidligere nævnt er en personlig rekord på 32,5kg. Der bliver dog ikke meget tid til at nyde sejens sødme og DM-titlen idet Silvan også ønsker at deltage til det klassiske DM i april.
Stort tillykke
til Silvan Popovic med det flotte resultat
Jørgen Rasmussen løfter sig til sølv ved DM master i styrkeløft
Ved DM i styrkeløft som blev afholdt i Rødovre var Jørgen Rasmussen også i aktion. Han havde formået at spise moderate mængder nachos og kunne således veje let ind i 105kg klassen. Nålen klokkede på 103,5 kg hvilket ikke var dårligt idet han var spottet i morgenbuffeten på Scandic omkring bacontruget. Til dagen anledning havde han allieret sig med den hvide haj i håb om knæbind med bid i.
En god opvarmning senere kunne
den godt svedende Jørgen nyde bidet i knæhaserne hvilket gjorde der blev åbnet sikkert i squat på 225kg som blev godkendt med alle 3 dommerstemmer. Vægten blev derfor efter planen øget til 240 kg til 2. forsøg,
igen løftes vægten til UG og der kvitteres med 3 hvide lamper. Så skulle der forsøges på en all time pr og de forjættede 250 kg skulle forsøges. Der blev bidt igennem fra Hajens side der meldte at dette var maksimal
ondskab fra hendes side. Udgangen var god, dybden var fin men Jørgen formåede ikke at løfte vægten hele vejen, til gengæld var han blevet godt rødsprængt i knoppen.
I bænkpres blev åbneren
justeret ned efter Jørgen mente der manglede lidt saft og kraft i armene. Der blev dog åbnet sikkert på 150 kg som blev godkendt af alle dommerne. Der blev derfor øget til 157,5 kg til 2. forsøget hvilket også blev løftet
i sikker stil og godkendt med alle dommerstemmerne. Der blev valgt 162,5 kg til sidste forsøget. Dette var absolut det maksimale der var til på dagen og tilfredsstillelsen var derfor stor da de tre hvide lamper lyste klart op.
Således
en god subtotal rigere skulle der dødløftet. Opvarmningen forløber fint og alt er let og derfor fastholdes åbningsforsøget. De 205 kg flyver da også let op og godkendes med alle dommerstemmerne. Der bliver derfor øget
til 220 kg der dog vandt over Jørgen idet hans ellers trofaste greb svigtede og stangen fald til jorden med et brag. Han forsøgte sig på samme vægt igen men selv om grebet holdt ville kroppen ikke samarbejde med at afslutte løftet.
Totalen på de 607,5 kg udløste en sølvmedalje og en lidt fisen fornemmelse idet træningen havde indikeret en bedre total. Det er således tilbage i træningslokalet og få arbejdet videre med den der dødløft.
Eva Buxbom vinder sin 15. Åbne DM titel i styrkeløft
Ved DM i styrkeløft som blev afholdt i Rødovre var veteranen Eva Buxbom i rigtig god form i 57 kg klassen for seniorer. Der blev åbnet sikkert i squat på 155kg som blev godkendt med alle 3 dommerstemmer. Vægten blev øget til 165 kg til 2. forsøg, igen løftes vægten til UG og der kvitteres med 3 hvide lamper. Der blev bestilt 170,5 kg til sidste forsøg hvilket ville være en ny dansk seniorrekord og nordisk master 1 rekord. Igen viser veteranen at formen var god idet vægten bliver løftet med fint overskud og godkendt med alle dommerstemmerne.
I bænkpres blev der åbnet sikkert på 60 kg for at sikre rekorden, hvilket let blev løftet og godkendt. Til
2.forsøg blev vægten øget til 77,5 kg hvilket og blev løftet og godkendt uden problemer.
I dødløft blev der åbnet på 165 kg hvilket let blev løftet og godkendt med alle dommerstemmer.
Der blev øget til 172,5kg for at sikre sig EM A kravet og igen et godt let af Eva. Vægten blev øget til 177,5 kg og det var lige hvad der var til på dagen og igen et flot godkendt løft. Med en total på 425,5 kg løftede
hun sig til den 15. senior DM titel og er dermed den mest vindende danske løfter nogensinde. Eva Buxbom modtog også pokalen som årets bedste løfter 2017 i master 1 klassen.
Der blev også stillet til starts i master
1 57 kg klassen dagen efter, men denne gang blev der løftet klassisk. Det blev til 100 kg i squat og et godt forsøg på danske rekord på 110 kg som desværre lige blev lidt for tungt. I bænkpres blev der trykket 60 kg og
med 150 kg i dødløft, hvilket var en sumo klassisk pr, blev det til en total på 310 kg og selvfølgelig en DM titel i master 1.
Så er det med at nyde et par velfortjente træningsfridage inden der skal trænes
op imod EM open 2018 der afvikles i Pilsen i maj.
Seneste kommentarer
:D